Gin basil smash er forfriskende, smuk og urtet på den gode måde – og så er den let at lave. Ps: Hvis du vil smage den originale drink, så slå et smut forbi Bar Le Lion i Hamburg, hvor den blev opfundet for snart 20 år siden.
Sådan gør du:
1. Kom 12 store basilikumblade i en shaker, og mos dem godt sammen med 2 cl friskpresset citron, så saften bliver grøn.
2. Tilføj 6 cl gin og 2 cl sukkersirup, og fyld godt op med is.
3. Ryst det hele godt sammen, og si herligheden i et lowball-glas.
4. Pynt med frisk basilikum eller basilikumblomst.