

Smør med basilikum og soltørrede tomater
Din grillede bøf, kylling eller fisk vil takke dig, hvis du topper den med en gavmild skefuld af denne smukke og smagfulde smørblanding.
Information
Sådan gør du
Hak 2 spsk. soltørrede tomater meget fint, og pres lidt af olien fra.
Hak 1 spsk. frisk basilikum, og rør det hele sammen med
5 spsk. blødt, usaltet smør, ½ tsk. havsalt og lidt friskværnet
sort peber, til ingredienserne er jævnt fordelt i smørret
Tip Skal smørret bruges til fisk? Så tilføj lidt friskrevet citronskal.
Det giver et dejligt syrligt modspil.
Smag til, og form herefter smørret til en lille rulle i bagepapir. Holder 3-4 dage på køl.
Flere lækre smørvarianter til grill og madlavning
Er du vild med smagfuldt smør? Udforsk flere opskrifter på pisket smør og smør med ekstra smag, der er nemme at lave og perfekte som tilbehør til grillmad. Brug dem til alt fra saftige bøffer og kylling til fisk og grillede grøntsager, og løft dine retter med masser af smag.

Smør er godt. Men pisket smør er et helt andet bæst. Let, luftigt og lige til at smøre på et rustikt stykke brød eller en bagt kartoffel. Nyd dit piskede smør au naturel, eller pift det op med lækre krydderurter, krydderier og andet guf.

"Baconsmør". Selv ordet smelter på tungen. Den små-syndige, men meget lækre, blanding passer perfekt til al slags kød. Og så er den helt vildt nem at lave.
