Brødkniv
11 resultater
Brødknive fra kendte mærker til skarpe priser
Der findes ikke andre knive i køkkenet, der kan løse brødknivens opgave. Derfor er den en essentiel del af din knivsamling. En god brødkniv skal skære pæne stykker brød uden flossede overflader, selv når skorpen er sprød. Hos Kop & Kande har vi et stort udvalg af brødknive til gode priser fra mærker som Global, Fiskars, Zwilling, Scanpan og Yaxell.
Find den rigtige brødkniv
Din brødkniv skal passe til dine behov, og ikke alle brødknive er ens. Vi har derfor samlet en række egenskaber, du bør overveje, når du skal vælge ny brødkniv:
-
Hvordan ser bølgerne ud?
En brødkniv har bølger, men alt efter dit behov er det ikke uvæsentligt, hvordan bølgerne ser ud. Har brødkniven tydelige og ’’voldsomme’’ bølger, betyder det, at du skal bruge mindre kraft, når du skærer en skive brød – og at brødkniven lettere skærer igennem en sprød skorpe. Sådan en kniv vil give flere krummer på skærebrættet, end hvis du vælger en brødkniv med ’’bløde’’ bølger, hvor du skal bruge lidt flere kræfter.
-
Hvor mange bølger er der?
En anden god ting, du kan kigge efter, er, hvor mange bølger brødkniven har. Har kniven mange og tætte bølger, får du et flot snit, men det kræver også lidt mere arbejde.
Der er nemlig større chance for, at kniven ’’går i stå’’ undervejs – især hvis du skærer i et hårdt brød som rugbrød. Bruger du ofte brødkniven til et groft brød, bør du derfor overveje en kniv med færre bølger, da den lettere kommer igennem.
Sådan sliber du dine køkkenknive
-
Hvor lang er brødkniven?
Brødknive kommer i flere forskellige længder, og her skal du igen overveje, hvilket brød du skal skære. De fleste brødknive klarer nemt alle brødtyper, men det er værd at nævne, at jo længere din kniv er, jo sværere er den at kontrollere. Din brødkniv bør derfor være mellem 20-25 centimeter, så du nemt kan skære brød med en glidende bevægelse, der giver fine brødskiver.
Gør brødet ekstra lækkert med en brødrister
Prioritér brødknivens håndtag
Håndtaget på brødkniven skal gerne have en dyb fingerbeskyttelse, så der er plads til din hånd, og du får et solidt og sikkert greb. Vi anbefaler derfor også, at du prøver at have brødkniven i hånden, inden du slår dig fast på en.
Få professionel vejledning
Vil du mærke forskellene på de forskellige brødknive, er du altid mere end velkommen til at besøge din nærmeste Kop & Kande. Her står vores faguddannede personale også klar til at hjælpe og rådgive dig, så du finder den brødkniv, der passer bedst til dine behov.