Vi arbejder på højtryk for at få sendt alle Black Week-ordrer afsted, men der kan forekomme længere leveringstid end normalt.
4 gode grunde til at ta´ børnene med i køkkenet
Samtalekøkkenet er ikke blevet et hit uden grund. Køkkenet er bare et helt fantastisk sted at samles. Om gode samtaler, gode grin og gode vine. Og naturligvis om madlavning. For det er bare lidt mere hyggeligt at gøre ting sammen.
1. Tid til snak
Madlavning i børnehøjde er kvalitetstid. For uden forstyrrende elementer som iPads og mobiltelefoner, er der masser af tid til at snakke om stort og småt. Du vil måske endda opleve, at dit barn helt af sig selv begynder at fortælle om vennerne og skolen - og at du har tid til at lytte ordentlig efter.
2. Bekæmp kræsenhed
Hvor utroligt det end kan lyde, vil et fleretal af børn sige 'mmmm' til mad, de selv har været med til at lave. Også selvom det er ting, de har afvist at smage på et utal af gange under påksud af ikke at kunne lide det. Kræsenhed har det nemlig med at forsvinde som dug for solen, når børnene har fået lov til at røre ved råvarerne og selv har tilberedt dem.
3. Gør matematik til en leg
Der er masser matematik, der kan leges ind under madlavningen. Lad børnene måle og veje madvarnerne, så de får en forståelse for deciliter, liter gram og kilo på en sjov måde. Skal I lave dobbeltportion af noget, er det også en god øvelse for de lidt større børn at være med til at omregne opskriften.
4. Boost selvtilliden
Børn kan meget mere, end vi voksne ofte tror, og det giver dem selvtillid at være med i køkkenet. Bare husk at vælge en ret, der passer til deres alder, så de kan hjælpe mest muligt og dermed få den største succesoplevelse.
Simremad er hyggemad - 3 gode råd til simreråd
Simremad kræver lidt ekstra af tålmodigheden, men det er superhyggeligt at lade maden tage den tid, den tager. For i mens den simrer, kan man jo slå sig ned omkring køkkenbordet og nyde et glas vin og en god snak, mens man dufter til herlighederne. Vi sætter fokus på retter med saft, kraft og masser af smag.
1. Grøntsager
Skal der grøntsager i retten, så brun dem først - det bidrager med en fin sødme.
2. Tilbehør
Server gerne en sprød salat eller knasende grøntsager til simreretten - det bidrager med en friskhed og et bid, som simreretten ikke har.
3. Smag
Pas på med salt - væsken i en simreret bliver mere koncentreret under tilberedningen, så vent med at smage til indtil allersidst.
Grillsæson
Hos Kop & Kande elsker vi at tænde op i grillen og flytte madlavningen udendørs. Selv om sommeren går på hæld og aftnerne bliver kortere, behøver man ikke at pakke grillen væk. En ny grillsæson er over os, hvor simremad er i højsædet. Aftenmaden kan nemlig sagtens simre udendørs - og ved at bruge grillen får man også foræret muligheden for at tilføre et strejf af røg til simreretten. Støbejern er skabt til at tåle høje varmegrader og derfor er det oplagt at sætte støbejernsprodukter på grillristen. En støbejernsgryde forbliver varm længe efter, at den er taget af blusset.