Vintergrill med Jægerfar
Hvem siger, man kun kan grille om sommeren? Vi har allieret os med outdoor-oraklet Jægerfar, der deler sin passion for bålmad, vildt og vinterstemning. For ham handler vintergrillning om at nyde naturen, jagtsæsonen og de friske råvarer fra skoven – direkte over gløderne.
”Der er noget helt særligt ved duften af vildt over bålet og den klare, kolde luft,” fortæller Michael Hjulmand, bedre kendt som @Jaegerfar. Hans råd er enkelt: Tag varme strømper på, tænd for gløderne – og nyd vinteren under åben himmel.
Vil du prøve kræfter med Jægerfars vintermagi over bålet?
I årets julemagasin deler han sin opskrift på en varm og krydret vinterpaella – en ret, der forener vildt, gløder og ægte hygge under åben himmel.












