Pull-apart græskarboller

Bløde, lune græskarboller med aromatisk salviesmør er indbegrebet af hygge. Servér dem til supper og simreretter, eller nyd dem, præcis som de er.

Information

Antal
12 stk.

Sådan gør du

Rør lunkent vand sammen med sukker og tørgær, og lad det stå i 5 minutter.
Tilsæt hvedemel, salt, græskarpuré og 30 g blødt smør, og ælt dejen i ca. 8 minutter til den er blød og smidig.
Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time, til den er fordoblet i størrelse
Del den i 10 lige store stykker, tril dem til boller, og læg dem tæt i et smurt ovnfast fad.
Lad dem efterhæve i ca. 1 time.
Bag bollerne ved 180° C i 20-25 min., til de er gyldne.
Pensl de nybagte boller med smeltet smør tilsat finthakket salvie, og servér dem lune.
Tip Bollerne er også skønne med rosmarin- eller timiansmør og kan fryses, så du altid har friskbagt brød klar til efterårets middage.

Fortryllende lækkerier med græskar

Græskar kan bruges til meget mere, end du måske tror. Gå på opdagelse i vores opskrifter, og find inspiration til både søde og salte lækkerier.