Hverdag 1200X354px Hyggestunder

Hyggestunder

Små øjeblikke af lykke og glæde, hvor tiden går i stå, og der er ro til bare at nyde nuet og være til stede. Alene eller sammen med dem, du holder allermest af. 

Hvad er hygge?

Udlændinge kan ikke udtale det, og selvom vi i Danmark er verdensmestre i det, er det faktisk heller ikke helt nemt for os at levere en entydig oversættelse af ordet. For fænomenet hygge dækker over mange ting – fra tændte stearinlys og morgenmad på sengen til ild i pejsen og tykke sweatre – og er mest af alt en følelse.

Hygge er en fastforankret del af den danske kultur og det danske ordforråd, og selvom vi måske ikke er i stand til helt at forklare det, er ingen i tvivl om, hvad det betyder. ”Hygge er den følelse, du får, når du putter dig i sofaen sammen med én, du holder af, med varme uldsokker på foran pejsen, når det er mørkt, koldt og stormfuldt udenfor”, skriver den danske forfatter Meik Wiking i sin bog ’Den lille bog om hygge’, der er oversat til et utal af sprog og har været nummer 1 på New York Times’ bestseller-liste. Og det siger lidt om, hvor populært fænomenet ’hygge’ er – også uden for Danmarks grænser.

Sixteen Miles Out Bdvmikx Gis Unsplash
Stella Rose Nyfqhsq7zjw Unsplash

10 idéer til en hyggelig søndag

Skærmbillede 2021 04 26 123233

1. Bag med sæsonens frugter

Friskbagte tærter med frugt eller bær fra egen have er noget af det bedste, man kan sætte tænderne i. Og så er det ligeså hyggeligt at bage dem, som det er at spise dem.
Skærmbillede 2021 04 26 123257

2. Sylt havens lækkerier

Både sensommer og efterår er haven et overflødighedshorn af frugter, bær og grøntsager. Sylt rødbeder og grønne tomater, lav saft af ribs og æbler eller lav marmelader af jordbær og rabarber. Så kan du resten af året glæde dig over hjemmelavede lækkerier, der hygger på morgen- eller middagsbordet.
Skærmbillede 2021 04 26 123318

3. Hop i vandpytter

Står det ned i stænger? På med regnjakken og gummistøvlerne og tag så familiens mindste med udenfor. For i den alder er der ikke noget sjovere end at få lov at hoppe i vandpytter alt, hvad man kan. Og så har I bagefter verdens bedste grund til at hygge med varm kakao for at få varmen.
Skærmbillede 2021 04 26 123335

4. Pluk blomster i grøftekanten

Gå en tur hånd i hånd med kæresten eller børnene og pluk blomster i grøftekanten. For selvom buketter fra blomsterhandleren er smukke, er der meget lidt, der hygger mere derhjemme end en vild buket, man selv har plukket på en hyggelig gåtur.
Skærmbillede 2021 04 26 123350

5. Inviter på kaffe i haven

På en varm sommerdag er der ikke noget mere hyggeligt end at invitere naboerne på kaffe. Dæk op under et skyggefuldt træ i haven og sæt hjemmebagte boller og frugttærter på bordet.
Skærmbillede 2021 04 26 123404

6. Spil et brætspil

Læg mobiltelefonerne og iPads væk, find brætspillene frem fra gemmerne og bænk familien eller vennerne rundt om bordet til en eftermiddag fyldt med nærvær. For selvom ikke alle er lige gode til at "tabe og vinde med samme sind", giver det med garanti anledning til masser af gode grin og hygge.
Skærmbillede 2021 04 26 123420

7. Læs højt af yndlingsbogen

Hygge og god tid hænger sammen. Slå jer ned i en ordentlig bunke puder på gulvet eller saml ungerne omkring dig i sofaen og læs højt af deres yndlingsbøger. Det er balsam for krop og sjæl hos både store og små.
Skærmbillede 2021 04 26 123435

8. Tag på picnic

Det behøver ikke være sommer og solskin for at give anledning til at pakke en picnic-kurv og tage ud i det blå. En smuk efterårssøndag kan være ligeså velegnet til en dag i skoven. Lav nogle gode sandwiches, tag de fine glas med og måske lidt jordbær dyppet i chokolade, hvis det skal være ekstra lækkert. Og husk en lanterne til hyggebelysning, hvis en dejlig eftermiddag skulle blive til en dejlig aften under åben himmel.
Skærmbillede 2021 04 26 123454

9. Server Mimosa til brunch

Har I inviteret gæster til brunch, eller skal søndagen bare skydes i gang på en lidt luksuriøs måde, er det helt perfekt at servere en skøn, farvestrålende Mimosa. Hæld champagne og appelsinjuice i champagneskåle og rør rundt og se smilene brede sig omkring bordet.
Skærmbillede 2021 04 26 123512

10. Forkæl dig selv

Selvom hygge ofte er noget, vi forbinder med at være sammen med andre, kan en hyggelig søndag også foregå i dit eget gode selskab med masser af selvforkælelse. Læg en ansigtsmaske, tag et laaaaaangt bad, lakér neglene, tag fodbad eller læs Kop & Kandes magasin fra ende til anden. Uden afbrydelser.
Allison Christine 3Gnesmmbhbo Unsplash

Søndag = Hyggedag

Aaaaahhhhh, søndag! Ugens sidste dag. Perfekt til hygge, afslapning og samvær i lavt gear. Få 10 idéer til hyggelige søndagsaktiviteter – sammen med familien, sammen med vennerne eller helt alene. Vi anbefaler at bage med sæsonens frugter og giver dig tre opskrifter, som er udviklet af blogger og kogebogsforfatter Ditte Julie Jensen.
Hyggelige Gaver

Gaver der hygger

Det er oplagt at tænke i stearinlys og lysestager, hvis man vil give en gave, der hygger hjemme hos modtageren. Men der findes faktisk masser af andre idéer til hygge i gaveform. Bliv inspireret til at tænke nyt – og husk at også indpakningen kan gøres hyggelig ved at tilsætte lidt personlighed.