Image Madgglad 700X460

Sensommerens budbringer

Når skoleferien lakker mod enden, tager brombærsæsonen for alvor fat. Pludselig bugner de tornede buske med formfuldendte, sorte bær, der bare venter på at blive plukket og nydt i alt fra bagværk til sommersalater. I denne udgave af Madglad sætter vi fokus på sensommerens søde budbringer og inspirerer til, hvordan du kan få endnu mere ud af de lækre bær. 

Ice tea med brombær

Findes der noget mere forfriskende end et glas iskold ice tea på en skoldhed sommerdag? I så fald vil vi rigtig gerne vide det. Indtil da stiller vi os mere end tilfredse med denne underskønne brombær ice tea lavet på få enkle ingredienser.

Sådan gør du

Kom 1 dl vand, 1 dl sukker, 1 tsk. citronsaft og 250 g blåbær i en gryde.
Knus bærrene med en gaffel, og kog blandingen op. Lad det simre 15 min. ved svag varme. Lad siruppen køle ned, og filtrér den gennem en si. Lav nu ½ ltr. sort eller grøn te, alt efter smag. Nu skal isteen 'samles'. Hæld først siruppen i en stor kande og dernæst teen. Tilføj så en ½ ltr. kold vand, masser af is, hele brombær og frisk mynte.

M Essens 2 2023 Side 19 Icetea Tilrettet 800X800

One-bowl brombærbrød

Forkæl dig selv og familien med et par skiver af dette skønne brombærbrød. Nyd det som en del af en lækker weekendmorgenmad, til kaffen, eller bare når du er lækkersulten.

Sådan gør du: 

Varm ovnen op til 180° C. Smør en bageform med lidt olie. Hæld 400 g brombær og 1 dl sukker i en skål, og mas det sammen med en gaffel. Pisk 4 æg og 2 dl sukker i en anden skål, og tilsæt så brombær-massen og rapsolie. Tilsæt 400 g mel, bagepulver, salt og kanel, og mix det hele godt sammen. Hæld dejen i formen, og bag brødet i ca. 1 time

M Essens 2 2023 Side 19 Brombaerbroed 800X800px (1)

Udforsk andre Madglad temaer

Vi elsker mad. I Madglad sætter vi fokus på én ingrediens, som vi er særligt vilde med.