Global knive

Global knivene er slebet i en skarp, spids vinkel. Dette gør det muligt at slibe knivsæggen til ekstrem skarphed. Sammenholdt med at knivene er hærdet til 56-58 på Rockwell skalaen giver det knive i topkvalitet, som holder i mange år.
Undlad opvaskemaskine og slib dine knive jævnligt på den specielle knivsliber til japanske knive, så har du et fantastisk arbejdsredskab i dit køkken i uendelig lang tid.
Valget af knive til forskellige opgaver i køkkenet er ikke en eksakt videnskab. Kniven er en forlængelse af din arm, og sammen vil I lære af hinanden i jeres fælles opgaver. I udforskningen af nye råvarer og køkkener vil I opleve stor glæde og måske også behov for nye knive.
GLOBAL knivsortimentet spænder vidt. Fra den alsidige kokkekniv til højt specialiserede knive til meget specifikke formål. Der er over 30 forskellige knive i kollektionen, og selv ikke den største køkkenentusiast har behov for dem alle. Med de mest essentielle knive vil du kunne klare dig igennem de fleste opgaver med. Jo mere ambitiøst dit køkken bliver, jo større glæde vil du opleve ved at råde over mere specialiserede knive.