Køletaske
47 resultater















Køletasker & køleelementer til strand og picnic
Køletasker og køleelementer er uundværlige, når du er på farten og skal transportere mad og drikke og holde det friskt og køligt. Uanset om du planlægger en udendørspicnic, tur til stranden eller længere køretur, kan den rette køletaske gøre turen endnu bedre.
Her på siden kan du gå på opdagelse i vores udvalg af køletasker eller læse mere om de mange fordele.
Hvordan virker en køletaske?
En køletaske fungerer ved, at den udnytter isoleringsegenskaberne i materialet, når der tilføjes kuldeelementer som eksempelvis køleelementer eller isterninger. Isoleringen er med til at forhindre, at varme bliver overført mellem den ydre og indre omgivelse, mens kuldeelementerne opretholder den lave temperatur inde i tasken. På den måde får du de optimale forhold til at holde mad- og drikkevarer friske og kolde, selv i varme omgivelser.
Køletaskens mange fordele
Køletasker har mange fordele, der gør dem velegnet som opbevaringsløsning. Først og fremmest findes de i flere størrelser og design, så du kan vælge den taske, der passer til dine behov. Uanset om du skal opbevare et par drikkevarer til en udflugt eller have nok plads til madvarer til en længere køretur, er der en køletaske med rette kapacitet til dig.
En anden fordel ved køletasker er, at de er nemme at transportere. Det gør dem ideelle til udendørsaktiviteter som picnics, campingture eller strandudflugter. Mange køletasker er udstyret med håndtag eller skulderstropper, så du let kan bære tasken, når den er fyldt.
Få vores huskeliste til picnictur
Kan man holde mad varm i en køletaske?
Ja, du kan godt holde mad varm i en køletaske – i hvert fald i en begrænset periode. En køletaske er designet til at holde temperaturen stabil, uanset om indholdet er koldt eller varmt. Det betyder, at hvis du lægger varm mad ned i tasken, vil varmen blive bevaret i noget tid – især hvis tasken er godt isoleret og du bruger et tætsluttende låg eller folie til at pakke maden ind.
Vil du gerne holde maden varm så længe som muligt, kan du med fordel:
-
Forvarme tasken med en varmepude eller en flaske varmt vand
-
Bruge termobeholdere eller madkasser, der holder godt på varmen
-
Undgå at åbne tasken unødigt, så varmen ikke slipper ud
Dog er en køletaske ikke en erstatning for en egentlig termotaske eller en elektrisk madvarmer, hvis du har brug for at holde maden varm i mange timer.
Hvad er forskellen på en køletaske og en køleboks?
Forskellen mellem en køletaske og en køleboks ligger primært i materialet, isoleringsevnen og hvordan de bruges. En køletaske er typisk fremstillet i blødere materialer som nylon eller polyester med en isolerende indvendig foring. Den er let, fleksibel og nem at tage med på farten, hvilket gør den ideel til hverdagens madpakker, strandture og picnic. Køletasken kan nemt pakkes væk, når den ikke er i brug, og er praktisk til korte ture, hvor maden kun skal holdes kold i en begrænset periode.
En køleboks derimod er hård og solid – oftest lavet af plast med en kraftig isolering, der holder på kulden i længere tid. Den er bedre egnet til lange ture som bilferien eller camping, hvor du har brug for ekstra beskyttelse og effektiv køling af mad og drikke. Kølebokse er tungere og fylder mere, men til gengæld holder de en mere stabil temperatur i længere tid.
Kort sagt er en køletaske praktisk og fleksibel til daglig brug, mens en køleboks er det oplagte valg, når du har brug for langvarig og effektiv køling på længere ture.
Hvor mange køleelementer i køletasken?
Antallet af køleelementer, du skal bruge i din køletaske, afhænger af forskellige faktorer. Det kommer både an på køletaskens størrelse, hvor fyldt den er, og hvilke fødevarer du har pakket i den.
Skal du opbevare varmefølsomme fødevarer som råt kød, er det vigtigt at opretholde en tilstrækkelig kold temperatur, så hav gerne rigeligt med køleelementer i tasken. Generelt skal du undgå, at mad bliver lunkent, så der ikke opstår en vækst af skadelige bakterier. Sørg derfor for at have tilstrækkeligt med køleelementer til at opretholde den ønskede temperatur i køletasken.
Hvor længe kan en køletaske holde koldt?
En almindelig køletaske med 3-4 køleelementer holder mad og drikkevarer kolde i cirka 6 timer. Det er vigtigt at huske, at denne tid kan variere afhængigt af forskellige faktorer som temperaturen i omgivelserne, og hvor godt køletasken er isoleret. Pak køletasken så tæt som muligt, og undgå at åbne den unødvendigt, så maksimerer du køleeffekten.
Hvor lang tid tager det at fryse et køleelement?
Frysetiden for et køleelement afhænger af størrelsen og temperaturen i din fryser. Som tommelfingerregel kan et 500 gram køleelement tage omkring 12 timer at fryse helt. Læg derfor altid køleelementerne i fryseren i god tid, så du er sikker på, de er ordentligt frosne, inden du putter dem i køletasken. På den måde er du garanteret en optimal køling.
Få flere råd og vejledning
Er du i tvivl om, hvilken køletaske du skal vælge, er du mere end velkommen til at kigge forbi din lokale Kop & Kande. Her står vores faguddannede personale klar til at hjælpe og rådgive dig, så du får den helt rigtige køletaske med hjem.