Siden begyndelsen har Lyngby Porcelæn været kendt for at skabe visionære designs, der både er relevant i tiden og tidløse – kombineret med en unik evne til at udfordre konventionerne med nye, funktionelle produkter. For eksempel var Lyngby Porcelæn de første, der introducerede ovnfaste fade, som kunne gå fra ovnene og direkte ind på bordet. Lyngby Porcelæn opfandt også termokoppen, der holder kaffen varm og koppens yderside kold, så man ikke brænder fingrene.
Signaturdesignet for Lyngby Porcelæn er den aflange vase med de ikoniske riller, hvor minimalistisk og funktionalistisk design forenes med klassisk håndværk og avancerede produktionsteknikker. Da vasen kom frem, var der tradition for at skabe vaser med ornamentering og dekoration. Den vakte derfor stor opsigt med sit enkle og meget anderledes udtryk, der mindede mere om klassiske søjler. Og den dag i dag er den stadig en af de mest populære vaser i Lyngby Porcelæns sortiment.