Rengøring 1200X364px Affaldssortering

Hvordan affaldssorterer jeg i hjemmet?

Vi smider ud som aldrig før, og det har konsekvenser for miljøet. Gør miljøet en tjeneste, og sortér dit køkkenaffald. Med et praktisk sorteringssystem bliver det både nemmere og hurtigere at sortere affaldet. Vi giver her vores bedste råd til effektiv affaldssortering.

Affaldssortering er kommunebestemt

Det er ikke ligegyldigt hvor i landet, du bor, når du skal sortere dit affald. Måden, du skal sortere affaldet på, afhænger nemlig af kommunens affaldsordning, som er forskellig fra kommune til kommune. Du skal derfor starte med at sætte dig ind i de gældende regler for netop din kommune.

Læs om din kommunes affaldsordning

Gør det nemt at sortere affald

For at du nemt kan affaldssortere, er det vigtigt, at affaldsbeholderne er lettilgængelige i dagligdagen. Hav dem stående i køkkenet, hvor du bruger dem, uden du skal ind bagerst i skabet eller ud i garagen med køkkenaffaldet.

Derudover er det en god ide, hvis du bruger tydelige mærkater i dit sorteringssystem, så du ikke er i tvivl om, hvor affaldet skal hen.

8710755109980 109980 Brabantia Affaldsspand Med Laag Mint Og Graa 2

Gør sorteringssystemet mere dekorativt

Vil du gøre dit sorteringssystem dekorativt, kan du lave et system, der pynter i hjemmet. Du kan blandt andet sætte en hylde op med kasser, som passer til køkkenets stil, hvor du kan opbevare brugte batterier. Du kan også bruge gamle trækasser til at skjule pant, pap eller andet tørt affald. Læs også: Få et sundt indeklima

Undgå at bruge plastikposer

Gør affaldssorteringen mere miljøvenlig ved at spare på skraldeposerne. Vi anbefaler, at du i stedet bruger bionedbrydelige skraldeposer til restaffaldet samtidig med, at du helt undgår at bruge plastikposer til andet affald som pap, plast og metal.

Har du brug for hjælp?

Mangler du flere råd til, hvordan du sorterer dit affald, er du velkommen til at spørge og få svar i din lokale Kop & Kande-butik. Her står vores faguddannede personale klar til at hjælpe dig.

Find din nærmeste Kop & Kande