Hvad er mere julet end en smørfyldt, rund vaniljekrans? Med frisk, krydret ingefær har vi givet den klassiske julesmåkage forfriskende kant. En smagfuld og frisk småkage til den søde juletid!
Information
Antal
Ca. 25 stk.
Sådan gør du
Smuldr hvedemel, flormelis, vaniljesukker, ingefær og blødt smør til det minder om brødkrummer.
Saml dejen hurtigt med æggeblommerne.
Stop med at ælte, så snart dejen er ensartet.
Kom dejen i en frysepose, tryk den lidt flad, og læg den på køl i mindst 1 time.
Udrul herefter dejen på et let drysset melbord i 2-3 mm tykkelse.
Udstyk en masse småkager og bag dem på en bageplade beklædt med bagepapir i 10-12 min. Lad dem køle. Opbevares i en bøtte.
Julebag fyldt med smag
At bage i julen er som at pakke julegaver op juleaften - den ene hører til den anden. Og som en bonus er julesmåkager ofte fyldt med lækre krydderier, som fylder dit hjem med duften af julestemning.