Flødebolle rensdyr

KK Essens3 Flødeboller Miniflødeboller

Fillosophies flødebolle-rensdyr

De nuttede rensdyr med deres røde marcipannæser og chokoladegevir emmer af julestemning. Designet er enkelt, og kombinationen af brunkagebund og klassisk hvidt skum appellerer til langt de flestes smagsløg. Det eneste problem er, at de er så søde, at man næsten ikke nænner at spise dem. Næsten.
@fillosophie

Information

Sådan gør du: Brunkagebund

Kom sukker, sirup, smør og brun farin i en gryde, og smelt det ved lav varme. Imens blandes mel, brunkagekrydderi og kanel sammen i en skål. Når smørblandingen er smeltet, hældes de nu i skålen med melet og dejen æltes – dette er lettest at gøre med hænderne. Form dejen til en pølse, og kom den i en plasticpose. Kom nu dejen på køl i ca. 1 time, inden du arbejder videre med dejen.
Når dejen er kold, kan du tage den ud og begynde at arbejde med den. Skær nu en tyk skive, og rul den ud på et bord der er drysset med lidt mel – rul den så tyndt du kan uden at den knækker. Find nu en udstikker der passer til silikomart flødebolle formens størrelse, og udstik bundene.
Kom dine brunkager på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem midt i ovnen ved 175 grader i 7-8 min. Når brunkagerne er bagt færdig, tages de over på en kold bageplade/rist for at køle af (hvis de bliver på den varme bageplade ”bager” de videre, og bliver hårde. Lad brunkagerne køle af, inden du arbejder videre med dem.

Sådan gør du: Flødebollefyld

Pisk æggehvider, vaniljesukker og sukker sammen i en røremaskine, eller med en håndmikser, så det er let pisket. Bland sukker, vand og glukosesirup i en gryde. Varm nu massen op til 117 grader. Når siruppen har nået de 117 grader, hældes det i en tynd stråle ned i æggehviderne, mens der piskes ved høj hastighed. Pisk skummen i 10 min.

Sådan gør du: Chokoladeskaller

Smelt lys overtrækschokolade over vandbad. Kom den smeltede chokolade i din silikomart flødebolleform. Lad chokoladen sætte sig. Når chokoladen har sat sig, tages flødebolleskallerne ud af formen.
Kom herefter flødebolleskum i en sprøjtepose, og sprøjt det ned i skallen. Nu tages en brunkagebund, og sættes ned i skallen ovenpå skummen. Gentag med alle flødebollerne og sæt dem til side.
Nu laves rensdyrgevir og næse. Smelt mørk overtrækschokolade over vandbad. Kom den smeltede chokolade i en sprøjtepose. Klip et lille hul, og ”tegn” små gevirer på et stykke bagepapir. Lav gerne flere end der er flødeboller til, hvis nogen skulle knække.
Sprøjt en smule chokolade på først den ene side af flødebollen (hvor du ønsker geviret skal sidde), og herefter den anden side. Placer gevir – hold indtil det kan stå af dig selv/ chokoladen har sat sig. Lav små øjne med chokoladen i sprøjteposen.
Form af rød marcipan små næser. Hul en lille stump i hånden, og tryk forsigtig flad. Herefter sættes næsen fast på flødebollen med en smule smeltet chokolade. Placer nu et lille stykke hvidt marcipan på næsens side, så det ligner at den skinner.

Flere flødeboller med smag af jul