

Honningbrioche med havsalt og salvie
Forestil dig at åbne ovnen, og mærke duften af hjemmebag, smør og honning, der spreder sig i køkkenet. Så bliver det ikke meget bedre. Disse lækre briocheboller er uforlignelige som tilbehør til maden og kan tilberedes på under 2 timer.
Information
Sådan laver du salviesmørblanding
Hak 12 salvieblade, og vend dem sammen med 60 g blødt smør og 2 spsk. honning.
Sådan gør du
Kom 2 dl. lun sødmælk i en køkkenmaskine.
Tilføj 25 g smuldret gær, og rør, til det er opløst.
Tilsæt nu 3 spsk. honning, og rør videre, til også
det er opløst.
Tilsæt 3 æg – ét ad gangen – og
pisk det ind i massen. Bland 575 g hvedemel med 1 tsk. salt, og rør det gradvist i.
Ælt i 5 min, og
tilsæt herefter 100 g blødt smør lidt ad gangen,
indtil det er optaget i dejen. Lad dejen hæve
tildækket i en time ved stuetemperatur.
Del dejen i 8 lige store stykker. Form hvert stykke dej til en bolle, og rul dem herefter ud på langs. Skær 10 ”striber” på langs af dejen,
pensl dem med salviesmørblandingen.
Læg dem i en smurt bradepande, og lad dem hæve tildækket heri en halv time. Pensl med
pisket æg, og bag ved 180° C i 25 min, eller til
de er gyldne.
Pensl de færdigbagte brød med salviesmør-
blandingen, og drys med lidt flagesalt.
For dig der elsker bagværk med ekstra kærlighed
Udforsk opskrifter, der forkæler både smagsløg og sjæl – med smør, varme og masser af kærlighed i hver bid!