Hårtørrer
50 resultater



Hårtørrer fra kendte mærker til gode priser
Hos Kop & Kande finder du et stort udvalg af hårtørrer og føntørrere i forskellige prisklasser – lige fra budgetvenlige modeller til den bedste hårtørrer med avancerede funktioner. Uanset om du leder efter en hårtørrer med diffuser, en føntørrer til krøller eller et godt hårtørrer tilbud, har vi noget for dig. Vi hjælper dig med at finde den føntørrer, der matcher dine behov og ønsker, så du får det bedste resultat hver gang.
Hvilken hårtørrer skal jeg vælge?
Når du skal vælge den rigtige hårtørrer, er der et par gode overvejelser, du kan gøre dig, inden du beslutter dig. På den måde sikrer du bedst, at du finder en hårtørrer, der passer bedst til dine behov:
- Størrelse: Kniber det med opbevaringspladsen, kan det være værd at overveje, om du skal vælge en mindre hårtørrer, der ikke fylder så meget.
- Vægt: Når du står med armene over hovedet og føntørrer dit hår, har vægten en del at sige. Overvej derfor, om vægten på din kommende hårtørrer er passende.
- Watt: Jo flere watt, din hårtørrer har, desto mere vindkraft kan den trække. Har du nok i en hårtørrer med 1600 watt, eller skal du vælge en med flere watt på +2000?
- Tilbehør og funktioner: Overvej om du har brug for en kuldefunktion, et fønnæb til styling eller en diffuser, især hvis du har krøllet hår. Mange modeller leveres med relevant tilbehør inkluderet.
Hvad er forskellen på en hårtørrer og en føntørrer?
Selvom ordene "hårtørrer" og "føntørrer" ofte bruges som synonymer, er der en lille forskel. En hårtørrer er det generelle navn for apparatet, der tørrer dit hår ved hjælp af varme og luft.
En føntørrer er en særlig type hårtørrer, som ofte har flere praktiske funktioner. Den kan for eksempel justere varme og luftstyrke, og den kommer ofte med ekstra tilbehør som diffuser eller fønnæb. Det gør det nemmere at style håret, samtidig med at det bliver tørret på en skånsom måde.
Alle føntørrere er hårtørrere, men ikke alle hårtørrere har de ekstra funktioner, der gør føntørreren god til både styling og at beskytte håret.
Hvor mange watt skal have en hårtørrer have?
Som udgangspunkt er det en god idé, hvis du vælger en hårtørrer, der er på +2000 watt, men mindre kan også gøre det. Dit valg af føntørrer og watt afhænger nemlig mest af alt af dine behov.
Vi anbefaler dog, at du ikke vælger en hårtørrer med mindre end 1600 watt, hvis du bruger din føntørrer dagligt. På den måde kan du altid tørre og forme håret på relativt kort tid.
Gode råd til den perfekte føntørring
Den perfekte føntørring handler ikke kun om, at du har udstyret i orden. Det handler i høj grad også om, at du har teknikken på plads. Med den rette teknik kan du nemlig opnå et resultat, hvor din frisure holder i flere dage:
- Jo mere rent dit hår er, desto længere vil din føntørrede frisure holde
- Undlad at føntørre håret, når det er drivvådt – vikl i stedet et håndklæde om håret
- Inddel håret i sektioner, så du lettere kan føntørre lok for lok
- Start ved lav hastighed og lav varme, så håret ikke overopheder
- Brug en børste, når du føntørrer, så du kan ”tvinge” håret i den retning, du ønsker
- Sørg for at føntørre håret helt tørt – især hvis det er fylde, du vil have
Hvad er en diffuser?
En diffuser er et tilbehør, som fordeler luften blidt og jævnt, hvilket hjælper med at bevare krøllernes form og fugtighed. Den er især vigtig, hvis du har krøllet hår, da den modvirker krus og tørhed. En hårtørrer med diffuser er derfor et oplagt valg til føntørring af krøller.
For at bevare og fremhæve dine krøller bedst muligt, er det vigtigt at bruge en diffuser på din føntørrer. Start med at tørre håret ved lav varme og lav hastighed for at undgå krus og skader.
Del håret op i sektioner, og tør krøllerne forsigtigt ved at trykke diffuseren blidt mod håret. Undgå at bevæge diffuseren for meget, så krøllernes form bevares bedst muligt. Føntør ikke håret helt tørt – lidt fugt i håret hjælper nemlig med at fremhæve krøllerne og give dem mere glans.
Få råd og vejledning
Er du i tvivl om, hvilken hårtørrer eller føntørrer der passer bedst til dig? Besøg din nærmeste Kop & Kande, hvor vores faguddannede personale står klar til at hjælpe dig med at finde den bedste hårtørrer til dine behov. Hos os finder du altid gode føntørrer tilbud og hårtørrer tilbud, så du kan få kvalitet til en skarp pris.