

Chokolade hindbær
Uanset om du får et kuld studenter på besøg eller bare føler for at forkæle dig selv, så er chokoladehindbær en sikker vinder. Opskriften er uimodståelig simpel med blot fire ingredienser, og smagen rammer altid plet. Perfekt til sommer, når de danske hindbær er i sæson.
Information
Sådan gør du
Rengør og dup dine hindbær forsigtigt.
Temperér hvid chokolade, og brug en tandstik
til at dyppe dine hindbær i massen.
Placér hindbærrene på en bageplade med bagepapir, og stil dem i fryseren. Temperér nu din mørke chokolade – og gentag processen med de nu kolde hindbær.
Pynt med frysetørrede hindbær, og sæt bærrene på frys igen, indtil chokoladen er helt størknet.
Tip Ikke fan af hindbær? Prøv med jordbær, blåbær eller banan. Ja, faktisk lige præcis den frugt, du bedst kan lide. Med 2 lag chokolade bliver det lækkert uanset hvad.
Flere uimodståelige snack hacks
Er du vild med nemme snacks? Opdag flere lækre snack hacks, der er perfekte til små pauser og hyggelige sommerøjeblikke.

Hvem siger, det skal være bøvlet at lave snacks til hyggelige stunder? Disse søde himmerigsmundfulde kræver kun fire enkle ingredienser og kan tilberedes på kort tid.

Er du på udkig efter en snack, der er både mættende, lækker og go’ for dig? Så indstil bare søgningen, for vi har den helt rigtige proteinrige godbid lige her.

Tilfredsstil den søde tand med lækre frosne druesnacks rullet i et tyndt lag af rørsukker. Et friskt og naturligt alternativ til slik, som du kan lave på et øjeblik.
