622356283076 100501 Ninja Ismaskine Creamideluxe NC501EU Tilrettet 1568X520px NEW

Tropical sunset frugtsorbet

Hvis du kunne tage selve sommeren, fryse den ned og forvandle den til silkeblød sorbet, så ville den nok smage nogenlunde sådan her. Her er ingen tilsat sukker eller tung fløde, kun ren frugt og velsmag, som kan nydes med den reneste samvittighed.

Information

Sådan gør du

Bland 150 g mango- og ferskenstykker, og kom dem i Ninja CREAMi-beholderen.
Tilsæt derefter 75 g jordbær og 125 g hindbær.
Sørg for, at frugten ligger i jævne lag. Dæk frugten med kokosvand, og efterlad lidt luft øverst i beholderen.
Sæt låg på beholderen, og frys den i mindst 24 timer.
Tag nu beholderen ud af fryseren, og lad den stå på køkkenbordet i 15 min.
Klik beholderen i Ninja CREAMi-maskinen, vælg "sorbet", og lad maskinen klare resten.
Hvis sorbeten stadig indeholder mange frugtstykker efter første omgang, kan du løsne massen fra siderne, tilsætte 15 ml kokosvand og give det hele en tur til på “sorbet”.

Lav is som en ninja

Ismaskinen, CREAMi, fra Ninja er gået viralt i år og med god grund. Her får du et indblik i TikTok-sensationens succes samt to smagfulde opskrifter, du kan lave på få minutter.

Kort om CREAMi

Ninja lancerede ismaskinen CREAMi sidste år, og i løbet af få uger var den blevet en TikTok-sensation. Madører fra hele verden kappedes om at komme op med de lækreste opskrifter, mens de faldt i svime over dens evne til at forvandle frosne væsker til cremet is. Men hvad er en CREAMi egentlig for en størrelse? Her får du en lynhurtig indføring: CREAMi er en ismaskine, der fungerer radikalt anderledes end klassiske ismaskiner. I stedet for at fryse din isblanding, mens den rører, forvandler en CREAMi frosne blandinger til is ved hjælp af knivskarpe blade, der roterer ved høj hastighed. Det betyder, at du kan lave is lynhurtigt og med få trin – forbered, frys, og så i maskinen.
Det kan du lave: Med en CREAMi kan du selvfølgelig lave klassisk flødeis og sorbet på et øjeblik. Men stort set alle væsker kan forvandles til lækker cremet is, f.eks. proteindrikke, milkshakes, ja, selv cocktails. Takket være de skarpe
knive bliver konsistensen glat, ensartet og cremet lækker.

622356283076 100501 Ninja Ismaskine Creamideluxe NC501EU Tilrettet 800X1200px