Bestil senest d. 19/12 for levering inden jul🎄
Lidt sødt på grillen
Overrask dine gæster med en dessert tilberedt over glødende kul. Vi har bedt madskribent og kogebogsforfatter Gitte Heidi Rasmussen komme med sine bedste bud på tre lækre grillede desserter til din grillaften. Her får du hendes bud på en grillet tarte tatin.
Information
Antal
6-8 portioner
Sådan gør du
Start med at lave dejen ved at blande hvedemel, mandelmel og flormelis og smuldr smørret i blandingen.
Saml dejen med æg og læg den i køleskabet, mens æblerne gøres klar.
Tænd i mellemtiden op grillen, så du kan grille ved både direkte og indirekte varme.
Nu gælder det æblefyldet: Start med at halvere æblerne og fjerne kernehusene og skær dem herefter i tykke både.
Læg bådene i en skål med koldt vand, så de holder sig pæne. Smelt nu smørret på en grillpande over direkte varme, tilsæt rørsukker og lad det bruse op.
Læg de afdryppede æbler ned i den varme sirup sammen
med timianblade og lad det simre 5 min., så siruppen stiger op imellem æblerne. Pas på, at det ikke brænder på.
Tag nu panden af varmen, rør sirup og majsstivelse sammen og hæld det over æblerne. Nu er du klar til at bage kagen.
Først fordeles de karamel- liserede æbler ud i et grillfast fad. Herefter ruller du mør- dejen ud, så den er en anelse større i diameter ift. din tærteform.
Læg dejen hen over æblerne og tryk den hurtigt ned langs kanten. Sæt fadet på grillens indirekte varme og bag under i ca. 20 min uden låg., til tærten er gylden.
Lad kagen afkøle 10 min. og vend den ud på et fad. Server straks med flødeskum eller is.
Tip Æblesirup kan sagtens erstattes af ahornsirup eller honning.