Vi arbejder på højtryk for at få sendt alle Black Week-ordrer afsted, men der kan forekomme længere leveringstid end normalt.
9 forskellige æg
Fyldte æg eller deviled eggs, er den perfekte tilføjelse til dit påskebord.
Slip fantasien løs og overrask dine gæster med din helt egen variant af den amerikanske æggeret.
Brunet smør & hasselnød
Kog æggene i vand i ca. 10 minutter, indtil de er hårdkogte.
Pil og del æggene i to på langs og tag æggeblommerne fra.
Bland æggeblommen med brunet smør, ristede og knuste kommenfrø, sort peber og salt.
Kom fyldet i de halverede æggehvider. Pynt med ristede hasselnødder og spirer.
Rødbede & estragon
Kog æggene i vand i ca. 10 minutter, indtil de er hårdkogte.
Pil æggene og læg dem i lage fra syltede rødbeder. Sæt på køl i ca. 2 timer.
Del æggene i to og tag æggeblommerne fra.
Bland æggeblommen med creme fraiche, syltede rødbeder i fine tern og finhakket rødløg. Smag til med salt og sort peber. Kom fyldet i de halverede æggehvider og pynt med rødbeder og estragon.
Karrysild & æble
Kog æggene i vand ca. 10 minutter, indtil de er hårdkogte.
Pil og del æggene i to og tag æggeblommerne fra.
Bland æggeblommen med creme fraiche og smag til med salt og sort peber.
Kom fyldet i de halverede æggehvider.
Kom karrysild, skiver af æble og pynt med spirer.
Fetaost & urter
Kog æggene i vand ca. 10 minutter, indtil de er hårdkogte.
Pil og del æggene i to og tag æggeblommerne fra.
Bland æggeblommen med fetaost, creme fraiche og et presset hvidløgsfed.
Kom fyldet i de halverede æggehvider og pynt af med urter- fx kørvel, karse og spirer.
Avokado & lime
Kog æggene i vand ca. 10 minutter, indtil de er hårdkogte.
Pil og del æggene i to og tag æggeblommerne fra.
Bland æggeblommen med avokado, lime og koriander.
Kom fyldet i de halverede æggehvider og pynt med rødløg, koriander og chili. Drys med paprika pulver.
Stenbidderrogn & dild
Kog æggene i vand ca. 10 minutter, indtil de er hårdkogte.
Pil og del æggene i to og tag æggeblommerne fra.
Bland æggeblommen med revet citronskal, finsnittet purløg, creme fraiche, salt og sort peber.
Kom fyldet i de halverede æggehviderne. Pynt med salat, stenbiderrogn og dild.
Cheddar & bacon
Kog æggene i vand ca. 10 minutter, indtil de er hårdkogte.
Pil og del æggene i to og tag æggeblommerne fra.
Bland æggeblommen med flødeost, revet cheddar og purløg.
Kom fyldet i de halverede æggehvider. Drys med finhakket bacon-crumble og purløg.
Laks & rejer
Kog æggene i vand ca. 10 minutter, indtil de er hårdkogte.
Pil og del æggene i to og tag æggeblommerne fra.
Bland æggeblommen med revet peberrod, creme fraiche og mayonnaise.
Kom fyldet i de halverede æggehviderne. Pynt med røget laks, rejer og urter.
Soja & sesam
Kog æggene i vand ca. 10 minutter, indtil de er hårdkogte.
Pil æggene. Bland mirin og soja. Kom de hele æg i marinaden. Lad gerne marinere i 4 timer.
Del æggene i to og tag æggeblommerne fra.
Bland æggeblommen med mayonnaise, soja, lidt sesamolie og finhakket chili.
Kom fyldet i de halverede æggehviderog pynt af med hakket forårsløg, sesamfrø og spirer.
Lad optimismen blomstre. Nyd vores nye forårsmagasin. Læs her