Gaveindpakning:
Total:
Pointforbrug/rabatkupon:
Gå til kurv

Varen er nu lagt i kurven

Du kan nu shoppe videre eller få vist din indkøbskurv.

Fuldkornssnurrer med rød pesto

Fuldkornssnurrer med rød pesto
(ca. 25 stk.)

75 g smør
2,5 dl. vand
25 g gær
1 æg
1 tsk. salt
300 g fuldkornsmel
250-300 g hvedemel
1 glas rød pesto
1 æg til pensling

Smelt smørret i en gryde, tag det af varmen når det er smeltet. Tilsæt  vand, og når smør/vand-blandingen er lillefingervarm kommes det op i en røreskål og gæren opløses heri. Tilsæt æg og rør det sammen. Mel og salt blandes sammen, og tilsættes lidt efter lidt, til du har en blank og glat dej. Dejen stilles til hævning et lunt sted 1 time. Dejen tages ud og rulles ud (40 x 60 cm). Pesto smøres ud på dejen. Fold hver side ind over midten, så dejen ligger i 3 lag. Pres let de 3 lag sammen med hænderne. Skær dejen ud i ca. 2 cm brede strimler og tvist dem. Bind en lille "knude" og placer dem på en bageplade. 
TIPS: En god idé er at b inde "knuden" så enderne ligesom foldes ind under knuden, så de ikke springer op under hævning og bagning. Stil snurrerne til hævning 30-60 minutter et lunt sted. Pensl snurrerne med et sammenpisket æg, og bag dem ved 200°C i ca. 12 min.