Gaveindpakning:
Total:
Rabatkupon/voucher:
Gå til kurv

Varen er nu lagt i kurven

Du kan nu shoppe videre eller få vist din indkøbskurv.

Online Marketing Praktikant

Online Marketing Praktikant

Er du i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation og/eller marketing - og skal du i 4-6 måneders praktik i forbindelse med din uddannelse? Så er det måske dig, vi mangler til vores marketingteam på kædekontoret i Skødstrup (Aarhus N).

Hos Kop & Kande søger vi en ambitiøs og dygtig praktikant, der vil få muligheden for at blive en del af vores marketingteam og prøve kræfter med flere forskellige opgaver indenfor digital marketing.


Dine primære opgaver vil være:
• Social media og udvikling af engagerende kampagner
• Content marketing
• Opdatering og vedligeholdelse af kop-kande.dk
• Søgemaskineoptimering (SEO)

Social Media
Din primære opgaver vil være at deltage i den daglige håndtering af sociale medier – herunder planlægning, content creation, udvikling af engagerende kampagner, dialog med fans/kunder på diverse platforme mm. Derfor er det vigtigt, at du skriver fængende tekster og forstår at finde det rette samspil mellem tekst og billede – og ikke mindst bevæger dig hjemmevant rundt på specielt Facebook, Instagram, YouTube og LinkedIn, som er de kanaler, vi primært benytter os af hos Kop & Kande.

Kop-kande.dk
Du vil også skulle skabe content til kop-kande.dk, hvor du skriver tekster, finder billeder og sætter landing pages op i backenden på vores Magento platform. Derfor er det vigtigt, at du har flair for at arbejde i systemer – men det er ikke et krav, at du kender Magento i forvejen.

Ad hoc
Du vil løbende få ad hoc opgaver, som kan spænde fra opfølgning på omnichannel kampagner ift. ROI og ROA, til håndtering af konkurrence-præmier, til udarbejdelse af nyhedsbreve mm., så det er vigtigt, du er åben for forskelligartede opgaver og er frisk på at kaste dig ud i nye udfordringer under praktikforløbet.

Om dig
• Du er i gang med en uddannelse indenfor kommunikation, marketing eller lignende
• Du har en stor interesse i hvordan kommunikations- og marketingkampagner håndteres i tråd med en omnichannel-tilgang
• Du har et stort kendskab til og erfaring med alle eller nogle af følgende kanaler: Facebook, Instagram, YouTube, Nyhedsbreve, LinkedIn, webshop, tilbudsaviser, magasiner og content sites
• Du forstår hvad der er godt content til forskellige målgrupper – og kender til vigtigheden af at måle på værdien
• Du har flair for at arbejde i systemer og kendskab til InDesign og Photoshop er et plus 

Er det dig vi leder efter?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og foto til job@kop-kande.dk mærket ’Online Marketing Praktikant. Praktikken er 37 timer ugentligt og ulønnet. Vi læser ansøgningerne løbende og laver aftalen med vores nye praktikant, så snart vi har fundet den rette kandidat. Tiltrædelse snarest muligt og senest i August 2019. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital Marketing- & Kommunikationsspecialist Lars Birklykke på  lab@kop-kande.dk eller 22 91 32 87.

 

Hent stillingsopslaget som PDF her.