Få overblik over de forskellige knivtyper

Der findes mange forskellige knivtyper, og dit valg af knive kan derfor let virke en smule uoverskueligt. Sådan skal det ikke være. Bliv guidet gennem de forskellige knivtyper her, så kniven bliver din forlængede arm i køkkenet.

Knive

Knivtyperne fra A-Z

Selv ikke den største køkkenentusiast har behov for alle knivtyper. Hvilke knive, du skal vælge, afhænger i høj grad af dine madvaner og ambitioner. Du kan komme langt med en håndfuld knivtyper i dit køkken, men til specifikke formål, som eksempelvis filetering af fisk, får du det bedste resultat med en kniv, der er skabt til formålet.
Knivtyper (5)

Santokukniv

Santokukniven er en asiatisk kniv med et bredt blad. Det er en knivtype, der især bruges til hakkeopgaver – det kan både være kød, fisk og grøntsager. Kniven har en fin balance mellem greb og blad, som sikrer en god kontrol. De små ovale fordybninger i knivsbladet gør, at madvarerne lettere slipper kniven.
Knivtyper (6)

Slagterkniv

Slagterkniven er perfekt til partering og udskæring af råt kød. Du kan kende kniven på den faste ryg og bladet, der svajer en smule, som gør det nemmere at komme helt tæt på benet.
Knivtyper (7)

Udbenerkniv

Bruges til at skære ben ud af kød og til partering af kødstykker. Udbenerkniven har en kort, stiv klinge med lige ryg. Klingen er skråt afskåret ved skaftet. Formen gør, at det er nemt at lave de snit, der ønskes. Længden på knivbladet er typisk 15 centimeter.
Knivtyper (4)

Laksekniv

Som ordet indikerer, er en laksekniv til udskæring af laks. Laksekniven har en fleksibel og lang klinge med afrundet spids. Det gør den perfekt til at lave ensartede skiver. Nogle modeller har også luftskær på siden af klingen. Typisk har en laksekniv en længde på 30 centimeter.

Få det bedste ud af knivtypen

Knive fremstilles af stål, som derefter legeres for at gøre metallet stærkere, varmebestandigt eller for at rustbeskytte det. Ved hærdning opvarmes metallet til ca. 1100° C, efterfulgt af en hurtig afkølning i vand eller is. Hærdningen gør stålet hårdt og skørt. For at fjerne skørheden foretages en anløbning, hvor stålet igen varmes op til mellem 100 og 300 ° C og derefter afkøles langsomt. Dette gør stålet smidigt.

Stålets hårdhed bliver målt ud fra en international hårdhedsskala, kaldet for Rockwell eller HRC-skalaen. Jo højere værdi jo hårdere er stålet.

Prøv dig frem

Hos Kop & Kande anbefaler vi derfor altid, at du prøver at holde kniven i hånden, inden du køber den. Uanset knivtypen er det nemlig vigtigt, at den føles rigtig i din hånd.

Når du forhåbentligt har fundet en knivtype, der passer til dine madvaner og ambitioner, skal du sørge for at vedligeholde kniven. Opbevarer du knive i en knivblok eller et stativ, vil de forblive skarpe i længere tid. Husk også at vaske og tørre kniven, inden du lægger den på plads.

Find din nærmeste Kop & Kande-butik her