Bernadotte
Bernadotte er en klassiker i Georg Jensens sortiment – og ikke uden grund. Serien er designet af den svenske prins og visionære industrielle designer Sigvard Bernadotte ud fra en forudsætning om, at elegante former og gennemtænkt funktionalitet ikke er mod- sætninger men går hånd i hånd. Den ambition skinner igennem i alle produkter i serien, f.eks. i den ikoniske termokande, der oprindeligt er designet i 1938 og siden opdateret til nutidens fokus på funktion. Bernadotte er således både til nytte og til pynt – og elsket af generationer.