Gaveindpakning:
Total:
Pointforbrug/rabatkupon:
Gå til kurv

Varen er nu lagt i kurven

Du kan nu shoppe videre eller få vist din indkøbskurv.

Chokoladetalkage

Talkage

Fødselsdag, sølvbryllup, jæbilæum - når livets store begivenheder skal fejres er der oftest tal involveret, og så er denne talkage helt perfekt. Bag en bogstavs- eller talkage og pynt den med lækker ostecreme, friske bær, sprøde macarons og spiselige blomster.

Chokoladekage 
* 400 g Hvedemel
* 400 g Sukker
* 250 g smør
* 5 spsk Kakao
* 4 tsk. Bagepulver
* 1 tsk. Salt
* 3 tsk. Vanillesukker
* 4 stk. Æg
* 3,5 dl. Mælk

Smelt smør, og kom mælk i når smørret er smeltet. Lad det køle af. Sukker og æg piskes luftig.
Mel, kakao, salt, vanilje og bagepulver blandes sammen, og sigt det derefter i æggemassen, og kom det afkølet smør og mælk i. Bland det hele sammen.

Kom bagepapir i en bradepande på ca. 30×40 cm. og hæld dejen i. Bag kagen midt i ovnen ved 190 grader alm. Over/undervarme, i ca. 20 min. Du kan også komme kagen i en form af 35x25, så får man en lidt højere kage, dog skal den lige have 5 min ekstra ca. Afkøl kagen.  Løft kagen ud på et skærebræt, hvor du derefter kan skære kagen til tal. Du kan med fordel tegne tallet/bogstavet på et stykke bagepapir, klippe det ud og sætte det fast på kagen med kødnåle og skære efter det.  

Ostecreme:
200 g neutral flødeost
200 g blødt smør
200 gr flormelis
2 tsk vaniljesukker
Citronsaft efter smag

Smør og flødeost skal være blødt. Tag derfor smøret ud af køleskabet en time i forvejen. Pisk smør, flormelis, vanilje og citronsaft lyst og luftigt (ca. 5 min.) Du kan farve det med pastafarve, hvis du har lyst. 


Derefter vendes det bløde smøreost i smørcremen med en dejskraber. Vend det godt sammen og sæt ostecremen på køl en times tid, inden den skal sprøjtes ud på kagen. Vi anbefaler, at du bruger en sprøjtepose og en tyl. 

Kagen pyntes efter fantasi med friske bær, spiselige blomster, marengs, slik, blomster osv.

 

Opskrift af Jeanettes Kageliv

Talkage
Talkage
Talkage
Talkage