Gaveindpakning:
Total:
Rabatkupon/voucher:
Gå til kurv

Varen er nu lagt i kurven

Du kan nu shoppe videre eller få vist din indkøbskurv.

Vidste du at?

Få det allerbedste ud af dine favorit-kaffebønner - vi har samlet en række gode tips lige fra korrekt opbevaring, til formaling, dosering og brygning. Alt sammen i den gode kaffes tjeneste - læs med nedenfor.

Vidste du for eksempel at...

...Omkring år 500 opdagede en gedehyrde i Etiopien, at hans geder opførte sig mærkeligt, efter de havde spiste nogle røde bær fra en plante. Selv de ældste geder sprang pludseligt omkring som ungdyr. Hyrden fortalte det til en munk, som besluttede sig for at prøve bærrene. Munken hældte kogende vand over og fik til sin store overraskelse en drik, som fik ham til at føle sig opkvikket

Historien om hvoran kaffe blev opdaget

Kaffebønners holdbarhed

Kaffebønner skal opbevares mørkt og køligt. Har du købt hele, ristede bønner i tætsluttende emballage, kan de holde sig uåbnet i cirka 3 måneder. Men når først der er hul på emballagen, skal de helst være brugt indenfor 2 til 4 uger. Og når du har malet bønnerne, skal de helst ikke stå længere end en uges tid.

 

Både hele bønner og malet kaffe holder smag og aroma bedst, hvis de opbevares køligt. Det mest optimale er faktisk i køleskabet i en lys- og lufttæt beholder. Hvis beholderen er ordentlig lufttæt, undgår du også, at kaffen tager smag af de andre madvarer i køkkenet.

Dosering af kaffebønner

Hvis du vil have den helt rigtige kaffesmag frem, skal du bruge 7 gram malet kaffe til en god kop. Det varer cirka til en stor spiseskefuld - eller cirka en fjerdedel af, hvad en gennemsnitlig dansk filterkaffedrikker bruger på at brygge en HEL KANDE kaffe. Går du meget op i at få en ensartet smagsoplevelse hver gang, vil vi anbefale at du vejer dine bønner af før du kværner dem. 

Valg af kaffebønner

Hvilke kaffebønner du vælger, er udelukkende en smagssag. Der findes over 70 forskellige kaffesorter i verden. Den mest populære herhjemme er Arabica-kaffen. Arabia bliver ofte blandet med andre sorter for at gør den mere eller mindre syrlig, fyldig eller intens. De fire mest udbredte kaffesorter at blande i Arabicaen er Mocca, Java, Columbia og Brasil. 

Formaling af kaffe - stempelkande

 

Det er nemt at lave kaffe på en stempelkande. Du skal bare bruge friskmalet kaffe, varmt vand og lidt tålmodighed.

Kaffebønner til stempelkaffe skal males/kværnes groft. Kværn gerne bønnerne lige inden du skal bruge dem. 

Sådan bruger du en stempelkande:

Stempelkaffe skal trække i cirka 4 minutter, inden stemplet presses ned. Et godt tip er at røre lidt rundt i kaffen inden stemplet presse ned - det får nemlig kaffen til at synke til bunds, så det bliver lettere at presse stemplet ned. Lad herefter gerne kaffen hvile endnu et minut eller halvandet inden servering. 

Formaling af kaffe - pour over

 

Den klassiske Madam Blå bryggemetode med filter, filtertragt og kaffekande har fået nyt liv - i 2017 hedder det Pour Over, men princippet er det samme som man brugte inden filterkaffemaskinerne gjorde deres indtog i de fleste hjem.

Kaffen til "Pour Over" brygning skal formales/kværnes "mellem".

Sådan bruger du en Pour Over:

Kom kaffe i filtret - cirka 7 gram pr. 1,5 dl. vand - og hæld det varme vand over. Først en smule så alt kaffen er dækket. Vent herefter et øjeblik og fortsæt så med at hælde resten af vandet over i rolige cirkler, så al kaffen kommer i jævn kontakt med vandet under brygningen. 

Formaling af kaffe - kaffemaskine

 

Den klassiske filterkaffemaskine er den foretrukne bryggemetode i langt de fleste hjem og mange filterkaffemaskiner brygger rigtig god kaffe.

Uanset om du brygger kaffe på stempelkande, pour over eller almindelig kaffemaskine anbefaler vi, at du kværner kaffebønnerne lige inden du skal bruge dem. Bønner til almindelige kaffemaskiner skal kværnes/males fint. 

Hele, ristede bønner skal faktisk helst bruges indenfor 2-4 uger når først der er taget hul på posen. Er bønnerne malede, skal de helst ikke stå længere end en uges tid. 

Formaling af kaffe - espresso

 

Til brygning af en knivskarp espresso, skal dine kaffebønner males/kværnes ekstra fint. 

Espresso er typisk en lille kop stærk kaffe der brygges ved at varmt vand presses igennem de malede bønner med højt tryk (typisk 8-9 bar). Espresso brygges enten med en særlig espressokande på komfuret eller på fuldautomatiske kaffemaskiner. 

Mange nyder deres espresso ren eller med sukker, men espressoen er også grundstenen i mange mælkekaffer som for eksempel caffe latte, capuccino og americano.

Del siden med dine venner på