Gaveindpakning:
Total:
Pointforbrug/rabatkupon:
Gå til kurv

Varen er nu lagt i kurven

Du kan nu shoppe videre eller få vist din indkøbskurv.

Pander - must haves

Find den bedste pande til dine behov

Hvis du er på udkig efter en ny pande, er der et par ting, du skal tage højde for, så du får den bedste pande til dine behov. Vi guider dig igennem forskellige materialer, størrelser og funktioner, som de mest normale pander har.


De fire uundværlige pander

Er én pande i køkkenet nok? Det korte svar er nej, mens det mest korrekte svar er, at det afhænger af dine behov. De forskellige stegeopgaver kræver forskelligt udstyr, så du får de bedste forudsætninger for at agere mesterkok. Til det er der især fire pander, som du kommer langt med i køkkenet:

Lille stegepande

1. Den lille stegepande

Den klassiske stegepandemodel i en lille model er perfekt til spejlæg eller en omelet. 
Derudover kan du bruge den til de daglige stegeopgaver i den lille husholdning. 
Størrelsen på den lille stegepande er typisk på 20-24 centimeter.


Se vores mindre stegepander

 

Stor stegepande

2. Den store stegepande

Den store stegepande er især velegnet til frikadeller, kyllingebryst, selleribøffer eller
hvad du lige har lyst til. Det er den mest udbredte stegepande, og typisk har den en 
størrelse på 28 centimeter.


Udforsk udvalget af store stegepander

 Sauterpande

3. Sauterpanden

Sauterpanden er den bedste pande til wokretter, grøntsagsblandinger og simreretter.
Den har høje kanter, der gør sauterpanden til en blanding af en kasserolle og stegepande.
Det gør også, at du kan bruge panden til flere madlavningsteknikker – det kan både være
braisering, kogning eller stegning.


Se udvalget af sauterpander

 Grillpande

4. Grillpanden

Grillpanden er klart den bedste pande til bøfferne, koteletterne eller ting, hvor du ønsker
grillstriber på maden. Rillerne gør, at overflødigt fedt sætter sig i bunden af panden og ikke på
din mad. Ofte er grillpanden fremstillet af støbejern, hvilket gør, at den kan stege ved høj varme.


Se vores udvalg af grillpander

Frit valg på alle hylder

En pandes forudsætninger for opvarmningstid, varmefordeling og varmekontrol bliver i høj grad styret af det komfur, du har. Det mest almindelige komfur er det elektriske, der enten har en glas- eller keramikoverflade. Her har du rig mulighed for at bruge alle typer af stegepander, men vær opmærksom på, at bunden på panden står fast med hele pladen imod komfuret – det sikrer varmefordelingen de bedste vilkår.

Det samme gælder, hvis du har et gaskomfur. Her er der også frit valg mellem alle typer af pander, men et gaskomfur er ikke på samme måde følsom over for en hel flad bund.


Læs om at vælge det rigtige materiale


Hvis du har induktionskomfur

Med et induktionskomfur skal du være lidt mere opmærksom, når du vælger en pande – det er på trods af, at de fleste pander virker til alle typer af komfurer.

Du kan ikke bruge aluminium og kobber på induktion, medmindre de har en magnetisk bundplade. Du kan tjekke, om panden er velegnet til et induktionskomfur ved at tage en magnet og se, om den sætter sig fast på bunden af stegepanden. Hvis det er tilfældet, kan du bruge panden på et induktionskomfur.


Vedligeholdelse af pander

Det er vigtigt, at du ved, hvordan du skal behandle din pande. Du får den bedste pande i længst tid, hvis du sørger for at vedligeholde den korrekt.

Eksempelvis skal du aldrig skylle din pande lige efter, du har brugt den. Sørg i stedet for, at den får lov til at køle ned. På den måde undgår du, at den vrider sig, og panden holder sig som ny i længere tid.  


Læs mere om vedligeholdelse af pander


Spørg & Få Svar

Du er velkommen til at kigge forbi din lokale Kop & Kande-butik. Her står vi altid klar til at hjælpe, forklare og give gode råd i dit valg af pande. Du kan selvfølgelig også spørge og få svar.