Gaveindpakning:
Total:
Rabatkupon/voucher:
Gå til kurv

Varen er nu lagt i kurven

Du kan nu shoppe videre eller få vist din indkøbskurv.

Gryder og pander materiale

Gryder og pander hører ikke bare til arbejdshestene i køkkenet - de er faktisk så godt som uundværlige. Så uanset om du vil forkæle børnene med lækre æbleskiver eller lune pandekager eller imponere vennerne med en langtidstilberedt chiliret, så er det en god idé at have det rigtig grej ved hånden. Men hvad er forskellene egentlig når det kommer til valg af materialer?

Gryder og pander

 

 

 


 

Kobber er ikke bare et smukt materiale - det har også helt unikke varmeegenskaber. Kobber optager og fordeler varmen nemt og hurtigt og holder også utrolig godt på den. På grund af den gode varmeledningsevne, reagerer kobber hurtigere end andre materialer. Og så skal kobber selvfølgelig pudses, hvis du vil bevare det skinnende look.

Aluminium er et meget let materiale med utroligt gode varmeledningsevner - varmen fordeles jævnt over hele fladen. Aluminium er desuden hurtig til at temperaturregulere under madlavningen, fordi det ikke holder specielt godt på varmen. 

Rustfrit stål er meget robust og slidstærkt. Til gengæld har rustfrit stål ikke super gode varmeledningsegenskaber. Derfor er der oftest sat en bund af aluminium på gryder og pander af rustfrit stål- for derigennem at opnå de samme gode egenskaber som kogegrej af aluminium

Støbejern fordeler varmen langsomt. Men når først gryden eller panden er varm, er der ingen over og ingen ved siden af dette materiale i forhold til at holde på varmen. Det køles heller ikke ned, når der kommer madvarer på det. Til gengæld er støbejern tungt og f.eks. ikke det mest handy valg, når der skal vendes pandekager i luften...